Access Bars

Overskousvej 7 st.th. | 2500 København Valby | 61661900

Access Bars | Parterapi-parterapeut.dk | København

 

RELATIONS- & PARTERAPI

 

PRAKSIS SIDEN 2002

FULDTIDSPRAKSIS

KØBENHAVN VALBY ST

 

TLF. 61661900

 

MANDLIG CERTIFICERET

FAMILIE-, IMAGO OG PARTERAPEUT

COACH, SEXOLOG OG PSYKOTERAPEUT

 

The best is yet to come!

If you never try, you'll never know!

Click on the photo!

 

 

 

Parterapi - Psykoterapi - Access Bars - København - Valby

• Access Bars®, psykoterapi og parterapi

• Hvad er Access Bars®, krop- og gestaltterapi?

• Hvorfor skal jeg prøve Access Bars®?

Access Bars Consciousness | Parterapi-parterapeut.dk

Access Bars - Sundhed - Relationer - Parterapi - Psykoterapi ©

 

Relationships with ease, joy and glory

 

Access Bars, psykoterapi, parterapi og relationer med:

 

• Hjerne

• Hjerte

• Krop

• Energi

• Handling

 

Access Bars Behandling | Sundhed og parforhold | Parterapi-parterapeut.dk | København

Det handler om relationer. Relationen til dig selv og din partner. Relation til jeres egen og hinandens krop, hjerte, hjerne, energi og handling. Hvordan I justerer, samordner, afstemmer, harmoniserer og centrerer disse fem faktorer. Det er også det der hedder alignment og selvregulering. Altså rette tanke, energi og handling i rette samspil med omgivelserne. Eller sagt på en anden måde, en sund psyke og ånd i en sund krop, der med god energi skaber sund adfærd og resultater. Det er kort sagt det, som parterapi, psykoterapi og Access Bars® kropsterapi handler om.

 

Access The Bars®

 

Kort om Access Bars

 

Access Bars® er en blid terapeutisk massageform, der arbejder på flere niveauer i forhold til din psyke, mentalitet, krop og energi samt dine tanker, ønsker, mål og parathed. På det umiddelbare plan er Bars afstressende og afslappende, med samme effekter som dyb meditation. I et større perspektiv kan du med Bars forandre dit liv. Access Bars er for alle. Der kræves ingen særlige forudsætninger. Både børn, unge og voksne, kan have gavn og glæde af Bars.

 

Access Bars, bevidsthed og muligheder

 

Access Bars® handler netop om lethed, glæde og herlighed. Om bevidsthed, valgmuligheder og det gode liv vi alle drømmer om og allerede havde skabt, hvis vi kunne. For hvis vi med vores nuværende indstilling, energi og hjerne kunne skabe det liv vi ville, havde vi jo allerede gjort det. Så der skal noget andet til. Det kan være Bars og det der virker for dig, har du med dig resten af livet. Access Bars har i hvert fald forandret mit eget liv. Jeg har også set det forandre andres ved fx umiddelbart at skabe ro og overskud samt at frigøre energi og at løsne eller berolige tankerne. På mange måder bliver hjernen med alderen tynget af data, erfaringer, beslutninger, tankevaner og leveregler, som farver eller låser vores perceptionsevne, energi og muligheder. Omtrent som en computer, der også bliver tynget af data, tilføjelsesprogrammer og cookies. Du kender det godt. Når du har haft en mobil eller pc i mere end 18 måneder, begynder den også at bliver langsommere, hakke eller at gå ned. Og så skal den genopfriskes. Omtrent på samme måde, kan du med Bars skabe ro, lethed og flow i hjernen og din energi.

 

Hvad er Access Bars?

 

Hjernen med dens synapser, kemi og elektriske signaler såvel som resten af kroppen, er i princippet et stort elektrokemisk system med sit eget elektromagnetiske felt. Dette system kan både kan påvirkes og påvirke andre. Fysisk som psykisk. Det er der ikke noget mystisk i. Det er egentlig blot videnskab. Det der er nyt er, at man ved hjælp af Access Bars® har fundet en massageteknik, hvor man kan påvirke og udnytte disse forhold på en konstruktiv og uanstrengt måde i kombination med blid massage, spørgsmål og psykoterapi. På den måde kan vi både skabe bedre flow og forbindelse til os selv, kroppen og vores relationer samt bevidsthed, potentiale og muligheder.

 

Access Bars og det blide tryk

 

Access Bars® og Access Consciousness® omfatter det at lære, at være åben og bevidst i nuet, uden at dømme og fordømme eller at være styret af ubevidste agendaer. BARS står for Brain Activity Release System, hvor selve behandlingen udgør en let berøring og energetisk aktivering af 32 punkter, på hovedet primært. Punkterne repræsenterer de tanker, idéer, overbevisninger, følelser, overvejelser, beslutninger og vaner, som vi gennem livet har lagret i underbevidstheden omkring de forskellige livsområder. Herved kan der frigøres energi og gives slip på de gamle mentale, emotionelle og energetiske begrænsninger i de forskellige livsområder, som klienten ønsker og er parat til at give slip på - i forbindelse med at der opnås en tilstand, som er afslappet, helende og åbnende for de ubevidste ressourcer, potentialer og muligheder. Kunne du tænke dig det?

 

Access Bars behandling

 

Behandlingen modtages fuldt påklædt og liggende på en professionel briks. Der er mulighed for en lettere terapeutisk samtale under behandlingen, men det er ikke nødvendigt og for det meste foregår det ordløst og ukompliceret. Selve Bars-behandlingen vare varer mellem 20 til 70 minutter. Der arbejdes typisk i konsultationer af 80 minutter, hvor der først og/eller til sidst er mulighed for at komme tilstede samt at have en psykoterapeutisk samtale, som bevidst eller ubevidst kan tages med ind i den terapeutiske behandling. Er du interesseret i Bars, kan du booker en psykoterapeutisk konsultation, hvor du kan tale om hvor du er og hvad du søger. Vælger du det, kan du bl.a. prøve Bars under konsultationen. Herefter kan terapien gentages så ofte du ønsker.

 

Access Bars, attitude, værktøjer og spørgsmål

 

Access Bars® er ikke kun en terapeutisk massage. Bars er også en række terapeutiske processer, værktøjer og spørgeteknikker, hvormed du kan kan udvikle en mere åben indstilling samt et mere kreativt og kraftfuldt sind. Spørgsmål er nemlig med til at åben op og skabe muligheder. I den vestlige verden har vi desværre en tendens til at fokusere på struktur, resultater og svar i et forsøg på at undgå kreativitetens kaos. Men i det øjeblik vi har fundet svarene, så lukker sindet, processen, energien og kreativiteten jo ned. Bars er derfor også en positiv, fordomsfri og nysgerrig indstilling til at stille sig selv spørgsmål samt at blive i spørgsmålene og processerne omkring muligheder og udvikling. Eksempelvis:

 

• Hvordan vil du gerne have at dit liv skal være?

• Hvor har du valgt, at du ikke har nogle valg?

• Hvilke valg har du i virkeligheden?

• Hvad ville du gøre, hvis du ikke kunne fejle?

• Hvad hvis du kan ændre den tankning, følelse, adfærd og identitet, der begrænser dig?

• Hvad skal der til for, at give slip på denne tænkning, følelse, adfærd og selvopfattelse?

• Hvis du virkelig skal leve dit liv i dag, hvad vil du så vælge og hvem vil du så vælge at være?

• Hvad skal der til for, at det bliver bedre end du overhovedet kan forestille dig?

• Hvad ved du allerede om hvad der er muligt, som du aldrig før har overvejet?

• Hvad er du allerede taknemmelig for i dag?

 

Hvor kommer Access Bars fra?

 

Access Bars® har eksisteret i ca. 30 år, kommer fra USA og er udviklet Gary M. Douglas og medstifter Dr. Dain Heer. Bars benyttes i ca. 30 lande over hele verdenen af mange tusinde Bars Practitioners med hvert deres specialer. Mine specialer er bl.a. det psykosociale - det psykoterapeutiske og relationelle. Bars er en del af Access Consciousness™ og godkendt af The National Certification Board for Therapeutic Massage i USA.

 

Det er Gary M. Duglas som har fundet de 32 punkter, hvor behandling bl.a. rettes mod energi, tilpasning, modstand, bevidsthed, glæde, sorg, healing, fred, ro, venlighed, taknemmelighed, håb, drømme, alder, krop, seksualitet, relationer, kommunikation, kreativitet, skabelse, kontrol, magt, penge, tid, rum, form, struktur, restrukturering og reaktivering samt kombinationer heraf.

 

Artikel om Access Bars and the possibilities

 

I nedenstående artikel kan du læse om:

 

• Udbytte og forskning

• Anvendelsesområder

• Bars og parforholdet

• Metoderne og evidens

• Gængse spørgsmål

 

Hvad kan Access Bars gøre for dig?

 

Udbyttet ved Access Bars® er meget individuelt. Størstedelen af klienterne begynder allerede at opleve resultater efter tredje gang og straks efter første gang oplever de fleste større ro og velvære samt bedre søvn, fokusering, overskud og humør. Oplevelser og effekt er meget forskelligt. Nogle gange hurtigt og direkte. Andre gange langsomt og subtilt. Og hvis det virker for dig, har du måske fundet et værktøj for livet? Nedenfor kan du læse om nogle af effekterne på kort og langt sigt.

 

Den terapeutiske effekt på kort sigt

 

På det umiddelbare plan oplever de fleste Access Bars®, som dyb velvære, afslapning og afstresning. Bars hjælper typisk klienten til at komme ned i kroppen og tættere på sig selv, sin essens og det der er vigtigt i livet. Derudover styrker Bars klienten i at være til og at være i nuet samt at åbne op, tage imod og give slip - både i forhold til begrænsende eller hindrende overbevisninger samt selve behandlingen, processen, relationerne og livet.

 

Modtagelighed og væren er vigtige funktioner for vores autencitet, personlighed, livskvalitet og sundhed. Særligt i en handlings- og resultatorienteret verden, hvor mange ender op som perfektionistiske og stressede 'human doings' frem for 'human beings'. I en kultur som er norm- og præstationsorienteret, er vi typisk fastlåste i den polarisering, der handler om at præstere, yde og at give. Men som mennesker, er vi som planter. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at modtage næring. Ikke kun, hvis vi ønsker at overleve, men også hvis vi skal leve og vokse. Bars åbner desuden op for mulighed for mere flow, lethed, glæde, herlighed og overdådighed.

 

Bars virker afstressende fordi det sænker hastigheden på hjernebølgerne, hvormed klienten kommer ned i en alfa-tilstand, der dels aktiverer kroppens restituerende og selvhelbredende kræfter og dels åbner op for flere idéer og muligheder - ved fx i højere grad at slippe den kausale, linære, rationelle og begrænsende tænkning inkl. de ubevidste og hindrende forestillinger, holdninger, erfaringer, koncepter, domme, fordomme, konklusioner, beslutninger og overbevisninger. Særligt i forhold til hvad der er muligt og umuligt, rigtigt og forkert, godt og ondt, belønning og straf samt meningsfuldt og meningsløst.

 

På den måde støtter Bars klienten i at omgå eller at slippe det, der fastholder bestemte mønstre. Det kan være tanke- og adfærdsmønster, som egentlig ikke er klientens egne. De kan komme fra andre eller være noget der har lagret sig i underbevidstheden fra fx barndom, opvækst, uddannelse, arbejde eller religion. Særligt barndommen. For først efter seks- til otteårsalderen evner vi at skelne. Indtil da sluger vi alt hvad vi ser og hører råt. Men selvom vi har en evne til at skelne, er det er ikke altid vi bruger den, for ofte kører vi på autopilot. På den måde bliver mange underlagt det de har lært af andre. De er dermed sjældent helt er dem selv og lever ikke helt deres eget liv. Bars understøtter rejsen hjem mod et autentisk selv og liv. Dit liv, ikke de andres - eller et liv der er baseret på de andres forventninger, overbevisninger og begrænsninger.

 

Der er mange, der populært sagt, kalder Bars for brain-wellness. Teknisk set kan Bars sidestilles med en form for meditation eller mindfulness, med alle de positive og evidensbaserede terapeutiske resultater, der er derved. Der er forskelligt hvordan denne form for meditative tilstand opleves og hvad den gør for folk, men du er selv i kontrol. Nogle er vågne og afslappede samtidig med at de føler sig lette eller som om de svæver. Andre falder i en søvn, der minder om en powernap. Kunne du også have gavn og glæde af det alene? Mange kommer desuden i en dyb meditativ tilstand, der føles som noget mellem det at være vågen og at sove. I bund og grund forskellige udtryk for det samme. Det er effektivt og unikt i sig selv, da mange mennesker ikke formår at meditere, selvom det kunne være gavnligt. Særligt hvis man lider af fx stressfulde belastningsreaktioner, bekymring, angst, uro, depression eller søvnproblemer - der begrænser energi, psyke, krop, helbred og livsudfoldelse. Lyder det interessant?

 

Den terapeutiske effekt på længere sigt

 

Men Access Bars® er meget mere end det. Som sagt, har Bars forandret mit eget liv, ligesom jeg har set mange smukke og fantastiske forandringer hos andre og deres omgivelser. Men det er helt individuelt, kan opleves over tid og på mange forskellige måder. Nogle gange kommer det snigende og andre gange med det samme. De fleste skal have et par behandlinger før de begynder at registre noget. Nogle oplever intet - de opdager det ikke. Andre meget og hurtigt. Nogle gange kan man se en mere direkte sammenhæng med Bars og andre gange ikke. Du kan derfor starte med en enkel psykoterapeutisk behandling og selv opleve hvordan det er. Sagt i bedste ånd, så er Bars i værste tilfælde dyb afslapning og i bedste tilfælde kan det forandre dit liv. Så hvad er der at betænke sig på?

 

De fleste bliver mere afslappede og afstressede, får mere energi og overskud, bliver mere åbne og positive eller sover bedre og mindre. Samtidig med at de lukker ned for 'the monkey mind and the constant chatter in the head', får mere ro og bliver mindre bekymrede. Andre får bare mere uanstrengthed, lethed, munterhed, glæde og herlighed i deres liv. Andre igen får lettere ved at få gjort det de længe har ønsket og holdt sig tilbage fra eller skaber straks større, konkrete og radikale forandringer og resultater i deres liv - psykisk, fysisk, sundhedsmæssigt, relationelt, privat, arbejdsmæssigt og økonomisk. Hvordan kan det blive endnu bedre end det?

 

Bars er ikke religiøst, men da Bars både har en terapeutisk effekt på hjerne, psyke, fysik og relationer samt hjælper dig til komme ned i kroppen og tættere på dig selv - kan Bars også støtte dig i at komme tættere på din personlige intuition, visdom og essensens eller spiritualitet, som nogle kalder det. Det kan omfatte dine ubevidste potentialer og den du i virkeligheden er samtidig med, at du slipper de begrænsende vurderinger, fordømmelser, selvopfattelse og kropsopfattelse. Når du engagerer dig i forandring, udvikling og heling, er du heller ikke længere kun med til at gøre noget godt for dig selv, men i princippet også for den verden og det univers, som du er en del af. Kan der være en sammenhæng? De fleste er så meget mere og så meget større end de og deres nærmest tror. Måske er luften mellem os ikke noget der skaber afstand, men noget der forbinder os? Måske er vi i virkeligheden uendelige væsner? Måske er der en sandhed om sommerfugleeffekten (the butterfly effekt)? Måske er der en sandhed omkring fx Jung's begreb synkronisitet? Og måske er der ting vi slet ikke er bevidste om eller har opdaget, at vi i virkeligheden allerede ved? Eller er det blot kvantefysik og intuition?

 

Access Bars, erfaring og forskning

 

Jeg er selv et temmeligt rationelt menneske med begge ben på jorden. Selvom jeg har mediteret i over 15 år, har jeg dog aldrig oplevet noget så enkelt, effektivt, positivt og gavnligt. Selv i perioder, hvor jeg har mediteret i op til to timer dagligt, har jeg ikke oplevet noget så effektfuldt. Når jeg i dag selv modtager Bars, oplever jeg samtidig en kraftfuld effekt på min meditationspraksis - hvor jeg nu med kun 12 minutters daglig meditation, kommer ind i samme dybe, afslappede og helende tilstand.

 

I sidestilling hermed har neuroforsker Dr. Jeffrey L. Fannin (thoughtgenius.com) foretaget scanninger af forskellige menneskers hjerne før og efter en enkelt Bars-behandling. Resultaterne er helt fantastiske, se selv på videoen Review of Access Bars®. På SoundCloud kan du også høre Dr. Dain Heer's speak om Dr. Jeffrey L. Fannin's resultater omkring Brain Mapping efter Bars. Se også videoen What the body knows and shows, som er en undersøgelse af Dr. Lisa Conney (drlisacooney.com) og Linda Adamowski (explodingenergies.com). Her ses tre cases, hvor man via temperaturmålinger sammenholder forandringer i kroppen før og efter behandling med Access Bars. Hvad ellers er muligt? En del parallel forskning påpeger ligeledes, hvordan vores nervesystemer, kontakt og relation kan berolige, smertelindre og hele. Se eksempelvis When lovers touch, their breathing and heartbeat syncs while pain wanes. En effekt der både kan udnyttes i parforholdet samt i relationen og arbejdet mellem Bars-behandleren og klienten. Selvsamme erkendte mekanismer og fænomener omkring Bars, forklares også helt parallelt i en video med Eckhart Tolle.

 

Anvendelsesområder for Access Bars

 

Med tiden er der flere og flere klienter som rapporterer individuelle fordele og positive resultater ved Access Bars®. Bars er baseret på åbenhed, muligheder, ukomplicerethed og uanstrengthed. Bars i sig selv, tager derfor ikke udgangspunkt i (selv-)begrænsende diagnoser og rettes ikke specifikt mod afgrænsende eller afgrænsende diagnoser. Bars er en understøttende del af min psykoterapi, som arbejder i forhold til der hvor klienten er samt det som klienten er parart til at tage imod, give slip på og forandre. Nedenfor eksempler for ting, som klienter har rapporteret efter Bars.

 

Access Bars kan give mere og bedre

 

Overskud, klarhed, energi, mod og styrke

Uanstrengthed, lethed, fred, ro, sindsro og balance

Herlighed, rigdom, overflod og overdådighed

Munterhed, nydelse, glæde og lykke

Relationer, kærlighed, parforhold og familie

Kropskontakt, kropsbevidsthed, kropsidentitet, sanselighed og seksualitet

Selvkærlighed, livsnydelse og livskvalitet

Indsigt, bevidsthed, væren, nærvær og væren tilstede i nuet

Venlighed, åbenhed, modtagelighed og taknemmelighed

Kommunikation, kreativitet, håb og drømme

Valgmuligheder, frihed, skaberkraft, penge og bedre økonomi

Sundhed, restitution, selvhelbredelse, heling, velvære og afslappethed

Robusthed ved modstand, modgang, skuffelser og nederlag i livet

Afbalancering af hjernebølgerne, emotionel stabilitet og flow

Afstemning af forvirrende, begrænsende, modsatrettede og forstyrrende tanker og følelser

Oprydning i fortid, uafsluttede situationer og dårlige relationer

 

Access Bars kan afhjælpe eller reducere

 

Spændinger, træthed, smerte og hovedpine

Forvirring, tvivl og beslutningsbesvær

Indre uro, rastløshed og anspændthed

Interpersonelle og interpersonelle konflikter

Udbrændthed, stress, bekymring, angst og eksamensangst

Tristhed, modløshed, håbløshed, opgivenhed og depression

Søvnproblemer, søvnforstyrrelse og søvnløshed

Træthed, aldring, vægt og overvægt

Trang, forbrug og afhængighed af fx mad, sukker, tobak, alkohol og medicin

Uhensigtsmæssige tankemønstre, negativ selvtale, selvkritik og selvfordømmelse

Vurderinger, kritik, domme, fordomme og fordømmelser

Negative tanker, tankemylder og tanker der kører i ring

Fokuseringsbesvær, koncentrationsbesvær, flakken og hyperaktivitet

Allergi, hypersensitivitet, dårlig hud, hudproblemer

Bogstavdiagnoser som fx ADHD, OCD og PTSD

Forskellige former for kriser, traume, tab og sorg

Forstyrrende minder, tanker og følelser fra fortiden

Voksen barn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier

 

Det er dit synspunkt, der skaber din virkelighed

og ikke din virkelighed, der skaber dit synspunkt.

 

Så hvad ellers er muligt?

Og hvordan kan det bliver endnu bedre?

 

Access Bars og parterapi

 

• Hvad ville der ske, hvis du begyndte at tænke på en ny og anderledes måde?

• Hvad, hvis dit parforhold og liv kunne blive sjovt at leve igen?

• Tænk, hvis du havde det så sjovt, at du ikke behøvede at hænge i detaljer og bekymringer?

• Forestil dig, at du var let, venlig, kærlig og blid mod dig selv?

• Og i stand til at modtage godhed og kærlighed fra din partner og omverdenen?

 

Access Bars, relationer, parforhold og kærlighed

 

Vi lærer hele tiden og lige fra barns ben, at der er noget rigtigt og forkert samt godt og dårligt. De fleste har ligeledes svært ved at elske sig selv samt at være lette, blide, venlige og kærlige mod sig selv. Omvendt har mange dygtigt lært at evaluere, vurdere, dømme, fordømme, kritisere og … at straffe sig selv. Så i stedet søger de i alle deres relationer een, der vil give og være mod dem, hvad de ikke selv formår at give og være mod dem selv. Samtidig med, at de er begrænset af et negativ filter, hvorigennem de oplever og skaber forventninger til relationerne, parforholdet og virkeligheden. Eksempelvis i relationen til en partner, ven, kollega eller chef.

 

 

Men hvad nu, hvis det er tid til at være god mod dig selv? Når du er god mod dig selv, bliver du nemlig i stand til at modtage godhed fra andre. Og når du elsker dig selv og har en god relation til dig selv, kan du skabe en hvilket som helst relation eller parforhold, der fungerer for dig. På samme måde ekspanderer energien, når I fokuserer på og taler om, hvad der er muligt, interessant og inspirerende. Dem der ændrer virkeligheden, er dem der ikke lytter til, hvad der ikke er muligt. De fleste parforhold går døde, fordi de kulsejler i regler og inerti samt slækker på initiativ og kreativitet. Hvad ville være muligt, hvis I ikke længere var styret af denne virkelighed?

 

Det er noget af det som Parterapi-parterapeut.dk forsøger at støtte jer i, gennem en kombination af parterapi, psykoterapi og Access Bars®. Afhængigt af hvad I aftaler med terapeuten, kan I både komme individuelt, som par og på skift eller dele konsultationstiden. Hvad ellers er muligt? Jo, eksempelvis er mange parforhold kulsejlet på grund af individuelle udfordringer, seksuelle problemer, stress, angst, depression, sorg eller alkoholproblemer m.v. Og her kan Bars også være et supplement i processen.

 

Mange har således mangler, fejl eller huller, de kan få udfyldt via en partner. Selvsamme sider ved partneren, vi fascineres og tiltrækkes af. Det er ofte sådan vi forbinder os med hinanden. Det kaldes The connection model. Når vi får det vi ønsker, er vi glade. I modsat fald kede af det. På den måde bliver parforholdet en rollercoaster. Hvad nu, hvis der fandtes en anden model for parforholdet? Hvad nu, hvis det er muligt at skabe det man kunne kalde The creation model. Hvor det i stedet handler om hvad man kan skabe sammen? Hvilken energi man kunne skabe sammen og hvad man så kunne skabe med den? Kærlighed, børn, bolig, projekter, økonomi ... ? Hvilket liv og hvilken relation ville I så skabe?

 

Access Bars og parforholdsproblemer

 

Viste du at Access Bars® også rettes mod særlige punkter og livsområder, der er gavnlige for parforholdet? Og viste du at Access Bars således både kan indgå i psykoterapien og parterapien samt understøtte din, partnerens og jeres fælles proces? Kunne du eksempelvis tænke dig at styrke flow på områder som:

 

• Bevidsthed og kommunikation

• Kreativitet, håb, drømme, tid og rum

• Skabelse af forbindelser og livsformer

• Form, struktur, penge og kontrol

• Krop, aldring og seksualitet

• Venlighed, taknemmelighed, fred og ro

• Glæde, sorg og healing

• Sikring og fastholdelse af det gode

 

Access bars, gestalt, krop, psykoterapi og parterapi

 

Jeg er som krops- og gestaltterapeut, først og fremmest psykoterapeut. Dernæst henter jeg inspiration, elementer, værktøjer og teknikker fra bl.a. access bars, coaching, nlp, kognitiv terapi, systemisk terapi, imagoterapi, buddhistisk meditation, drømmearbejde, jungiansk analyse og pædagogisk udviklingspsykologi.

 

Bars og gestalt psykoterapi inkl. parterapi og sexologi på et gestaltterapeutisk grundlag er i princippet to forskellige ting, men de komplementerer hinanden og har en række sammenfald i forhold til deres fundament, indhold og formål. Bars og gestalt psykoterapi/ parterapi handler om at skabe bevidsthed (awareness), ansvar, valgmuligheder (choice) og selvregulering (self-regulation) i livet, fællesskabet, parforholdet og familien. Begge metoder er fremadrettede samt sigter mod autencitet og sundhed - fravær af sygdom og psykologisk lidelse.

 

Bars og gestaltterapi handler også om at frigøre sig fra polariteten i ens tanker, følelser, prægning og begrænsning. Polarisering er en form for kompleksitetshåndtering, hvor vi for nemhedens skyld deler vores oplevelser ind i fx rigtige og forkerte og gode eller dårlige. Polarisering kan omvendt forhindre os i at se nuancerne og tingene som de virkelig er samt at foretage effektiv selvregulering og forandring. Polariseringen bliver nemlig en del af vores mentale filtre, virkelighedsbillede og kort over virkeligheden, som vi så enten ser og filtrerer virkeligheden igennem eller putter ned over virkeligheden, os selv og vores relationer. På den måde søger vi desuden ensretning samt at undgå forskellighed og konflikt, i stedet for blot se forskellene som interessante synspunkter (allowance) og muligheder m.v. Altså bevidsthedsudvidende i stedet for forkert eller konfliktuelle.

 

Access Consciousness Bars Practitioner | Kasper Larsen | Parterapi-parterapeut.dk | København

Som psykoterapeut, parterapeut og sexolog tilbyder jeg psykologisk behandling i form af individuel psykoterapi, parterapi og familieterapi. Herunder terapi til voksne børn af alkoholikere, relationel alkoholbehandling, imagoterapi, sexologisk samtaleterapi og sorgterapi. Som coach tilbyder jeg under ErhvervsCoach® bl.a. erhvervscoaching, karrierecoaching, ledercoaching, partnerskabcoaching, teamcoaching og stresscoaching. Som Access Consciousness™ Bars Practitioner tilbyder jeg også Access Bars®, som selvstændig behandling på linje med coaching.

 

 

Bars, psykoterapi og evidens

 

Man har længe forsøgt at forske i meditation, mindfulness og de mange forskellige terapiformer. Der kan dog jfr. bl.a. Psykiatrifonden ikke gives et klart billede eller bevis. Det afhænger i praksis af parathed, hvem man er og hvad man er til. Så se for dig selv og hvordan Bars virker for dig. For hvis det virker for dig, så har du fundet dig et værktøj for resten af livet. Du kan evt. også se filmen Beyond Words.

 

Ofte stillede spørgsmål

 

Bars kan minde om meget andet, men for en god ordens skyld, så er Bars fx ikke:

 

• Kranio-sakral-terapi

• Pep-talk eller positiv psykologi

• Hypnose eller hypnoterapi

• Magi eller religion

• Medicinsk eller sundhedsfaglig behandling

• En erstatning for læge eller lægehjælp

 

Når man tager på rejse mod heling, udvikling og forandring, så er det hele mennesket der er på rejse. Ikke kun psyken, men også kroppen. Det er meget individuelt, hvordan det opleves og hvor hurtigt det går. Det kan fx komme an på hvor meget bagage man har med, hvor rejsevandt og fleksibel man er eller hvor let man har ved at give slip og at tage imod. For nogle er det let og smertefri. Nogle har som en naturlig del af livet, kropslige reaktioner. Det er ikke en del af Bars. Bars er ikke lægegerning og alle symptomer skal, som altid, tages alvorligt. Brug alm. sund fornuft og kontakt læge ved tvivl. Oplever du derimod at et Bars-punkt kører længe efter konsultationen samtidig med at du finder det ubehageligt og du ønsker at det skal stoppe, kan du trykke 'hårdt' på bars-punktet, hvorefter det stopper. Hvor 'hårdt' og hvor længe trykket skal være, er individuelt. Prøv dig frem et par gange og stopper det umiddelbart ikke, så har det ikke noget med Bars at gøre.

 

Da der under Bars arbejdes der med energierne, kan du og hjernen efterfølgende registrere sult og tørst. Det er derfor godt med lidt frisk luft, vand og føde - gerne med lidt sukker og salt. Omvendt kan det give hovedpine eller anden ubehag. Det er altså tilladt at drikke og spise eller snacke efter Bars. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor sundt det skal være. De fleste skal ligeledes bruge et par minutter på at komme tilbage til hverdagen. Du skal derfor lige tage en mundfuld luft inden du sætter dig op på cyklen eller drejer tændingsnøglen.

 

Copy right

 

Access Bars® er en del af Access Consciousness®, som på en række områder er beskyttet af copy right og trademarks. Foto er downloaded fra Access Consciousness® Bars Practitioners. Ovenstående artikel, applikation og koncepter er med undtagelser herfra. Det og min selvstændige udlægning og anvendelse er beskyttet af personlig copy right og ophavsret. Anvendelse og gengivelse herfra er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse. Copyright 2017 K.T. Larsen © All Rights Reserved.

 

All of Life Comes to me with Ease and Joy and Glory™

 

Home / parterapi
Oversigt over site, terapi, ydelser, info, downloads, freebies m.v.
Parterapi på engelsk, tysk, fransk, svensk eller norsk
Om parterapeuten
Parterapeutisk praksis
Gratis parforholdstest
Koncept for parterapi
Priser / praktisk / kontakt
Klippekort til parterapi
Access Bars®
Parterapi med hotelophold
Skype / online parterapi
Mandegruppe
Familieterapi
Parrådgivning
Parterapi-parterapeut.dk | Forside | Artikel om parterapi
Imago parterapi
Par-tjek
Skilsmisse og parterapi
Depression / parforhold / relationsorienteret behandling
Voksen barn af alkoholiker i parforhold
Alkohol / parforhold / relationsorienteret behandling
Utroskab og parterapi
Sorg og parterapi
Sexologisk samtaleterapi
Akut parterapi
Book tid
Fotos og citater om familie, parforhold og parterapi
Video  om parterapi
Presse
Brevkasse om kærlighed, familie, parforhold og sexliv
Gratis blog om parterapi med artikler og værktøjer
Instagram
Parterapi-parterapeut.dk på Twitter
Parterapi-parterapeut.dk på Facebook
Gratis nyhedsbrev om familie, parforhold og parterapi

Phone +45 61661900

Overskousvej 7 st.th.

2500 Storkøbenhavn, København, Valby

Copyright © 2015 Copenhagen Denmark

All Rights Reserved Parterapi-parterapeut.dk

 

 

Det er ligetil, enkelt og evident - der er alligevel gennem tiden stillet mange spørgsmål - så derfor: Alt indhold inkl. fx tekster, koncepter, skabeloner, modeller, grafik, filer, test, brevkasse og blog m.v. er beskyttet af lov om ophavsret og copyright. Du er velkommen til at linke til dette site samt at referere indhold med kildeangivelse og hotlink. Der må ikke fotograferes, filmes, lydoptages eller transmitteres o.l. under / fra møder, samtaler, telefonsamtaler, skype o.l. (ej heller til personligt brug) og det vil i ethvert tilfælde udløse en bod på kr. 150.000. Du skal evt. bruge Adobe til downloadede filer. Parterapi-parterapeut.dk er ikke ansvarlig for downloads, filoverførsler, elektronisk korrespondance, ebøger, tests o.l. Alle oplysninger og korrespondance behandles på samme sikkerhedsniveau som alm. email. Alle oplyste / udvekslede / benyttede emails tilmeldes nyhedsbrev o.l. Al korrespondance og data er Parterapi-parterapeut.dk's ejendom. Der tages forbehold for regne-, slå-, stave- og trykfejl. Booking/ bestilling/ overførsel/ betaling er et endeligt køb - klippekort, kombinerede og forudbetalte ydelser, materialer o.l. er frivillige, personlige og i.h.t. betingelserne samt aftale-/ lovmæssigt ikke omfattet af fortrydelsesret / tilbagekøbsaftale o.l. Et klip / en kombineret eller forudbetalt ydelse / materiale, gælder en måned fra betalingens dato (forfaldsdato, senest), i alm. arbejdstid og efter kalender, ubrugte klip / materialer refunderes uanset årsag og konsekvens ikke og gyldighedsperioden kan ikke forlænges. Klippekort er ikke at sidestille eller sammenligne med andre klippekort og andre klippekortordninger andre steder eller fx gavekort, oplevelseskort, tilgodebeviser o.l. Klippekort, freebies, test, artikler, ebøger m.v. er på eget ansvar og kan ikke indløses, ombyttes til penge, returneres, fortrydes, videresælges eller videregives / overdrages samt er uden garanti. Ved forudbetaling, er terapeuten kun bundet af aftale(r) ved godkendelse og når oplysninger, betaling og bankkvittering er rettidigt modtaget. Afbud og ændringer senere end præcis kl. 0900 to hverdage før, afregnes uagtet årsag og konsekvens til 100% af honoraret. Kvittering kan kun udskrives og udleveres ved betaling på mødet og efterudstedes/-sendes ikke. Der er ikke åbent før eller efter aftalte tid og forsinkelser skal straks medeles. Ved forsinkelser over 15 min. kan terapeuten aflyse aftalen for klientens regning. Metoden er uagtet kommercielle betegnelser psykologisk - psykoterapi. Mennesker er forskellige og behøver forskellige former for behandlinger. Klippekort, tilbud og informationer fra terapeuten, emails og på dette site m.v. er ikke en anbefaling eller rådgivning, men en mulighed og valget er altid dit. Behandlingen er til enhver tid og i enhver henseende, for egen regning, ansvar og risiko. Klienten skal selv drive sin proces, sige til ved udfordringer og er ligeledes altid selv ansvarlig for hvad der høres og tolkes inkl. egne beslutninger, kommunikation, handlinger og reaktioner af enhver art. Psykoterapi o.l. kan ikke erstatte eller tilsidesætte lægelige vurdering, diagnose, anbefaling og behandling. Ved tvivl, symptomer eller sygdom skal egen læge kontaktes. Det forudsættes at du er egnet for psykoterapi, at din læge kan stå inde herfor og at du er jeg-stærk nok. Du må kun møde klar, ædru, rask og smittefri. Der modtages kun de aftalte deltagere og evt. gæster, som forud har afgivet kontaktoplysninger m.v. Børn og spædbørn kun efter særaftale. Kontoret er overtøjs-, sko- og røgfrit. Der må ikke medbringes dyr, drikke- eller spisevarer. Rammen, betingelserne og terapeutens anvisninger skal altid efterkommes og i modsat fald kan processen afbrydes for klientens regning. For fuld version af betingelserne, se under menupunktet Kontakt. Terms / betingelserne accepteres straks og uforbeholdent ved booking, afgivelse af kontaktinfo, betaling og deltagelse.